alslev

Alslev Mølle.  Sydvestjylland

Siden med oplysninger om meddeleren er ikke udfyldt. Meddeleren ved hovedsageligt noget om vandmøller.

”Hvor Alsev Å i dag krydser jernbanen fra Esbjerg til Varde ligger bygninger fra den gamle store vandmølle Alslev Vandmølle, og den del af den tidligere ca. 50 tdr. land store mølledam er i dag dambrug (første anlæg ca. 1901)”(Wikipedia)

De første ejere og familien Schack
Alslev Mølle er den vandrigeste i Vardeområdet. Møllen blev første gang nævnt i et brev fra herremanden på hovedgården Visselbjerg til bispeembedet i Ribe i 1531. Møllen nævnes igen i den landsdækkende matrikel fra 1664, da var den ejet af Abraham Zakariasen, der havde tjent på Visselbjerg. I 1769 var møllen ejet af Niels Hansen (Sorte Nis), og han solgte i 1785 møllen til Niels Schack fra Havervadgård i Sønderjylland.
Slægten Schack ejede møllen indtil 1963. I 1793 havde Alslev Mølle kongelig bevilling til at drive gryn- og grubeværk mod at betale 2 rigsdaler årligt.
Da Niels Schack blev gammel, solgte han til sin bror Hans. Han fik bygget en stald og en lade og beholdt samtidig sin gård, Astrupgård ved Brøns. Derfra drev han stude til Alslev Mølle for at få dem fedet op med noget af det korn, som møllen tjente ind.
Hans Schack fik to sønner. Den ene, Hans, fik Astrupgård, den anden, Anders, fik en gård i Varde med landbrug og gæsteri. Anders solgte sin gård, da han kunne overtage møllen efter faderen. Anders fik også en søn, Peder, som blev gift med en pige fra Astrup, familiens gamle hjemegn. På møllen var der nu indrettet en smedje, og især Peder var en dygtig smed. Møllen havde en benmølle, som blev brugt af garverne i Varde. Desuden var der en valkemaskine, som er stampemølle til tøj. Peder Schack fik seks børn. Det var meningen, at Andreas skulle have været smed, men da den ældre bror døde, måtte Andreas i stedet overtage møllen. I 1880 overtog han møllen og fik sin far og farmor på aftægt.

Andreas Schack
Møllerens betaling for formaling bestod i told, dvs. at han af hver skæppe korn tog en kopfuld. Toldkoppens størrelse var godkendt af staten. Desuden havde ejeren af Alslev Mølle jagt- og fiskeret i Filsø. Alslev Mølle var forholdsvis rig. Hovedbygningen var på to etager. Mod syd og øst lå der stalde og lader, mod nord lå slusen og mølledammen. Smedjen lå på grund af brandfaren lidt borte fra de øvrige bygninger.
I stampemøllen skulle vadmelet stampes og vaskes, og der kom tøj fra et stort opland: Ølgod, Nørre Nebel og Guldager. Der var også benstamperi. Vandturbinen kom frem i 1886, og snart blev der installeret en i Alslev.
Andreas Schack var initiativrig, han oprettede skytteforeningen og var med til at oprette mejeriet, sygekassen, kvægavlsforeningen, mergelforeningen og plantningsforeningen. Andreas Schack plantede læhegn om hele marken, og ca. 30 tdr. land hede blev plantet til med fyr. Han var 12 år i sognerådet og skolekommissionen. I 1902 blev landbruget ved møllen forpagtet ud, men forpagteren magtede det ikke, så Andreas tabte penge på det. Dambruget blev oprettet i 1912.
Under 1. Verdenskrig blev der malet korn i døgndrift, 2-300 tdr. korn om dagen og 2-300 tdr. gryn om ugen. Produktionen gik til Varde og Esbjerg, og i 1930 hørte der 200 tdr. land til møllen.
Andreas fik seks børn, og sønnerne blev de sidste Schack’er på Alslev Mølle. Mølleriet gik langsomt tilbage, og i 1970 blev møllegården solgt. I dag drives her dambrug. (www.northseatrail.org)