tapbjælke

Vind og vandmøller

skallekværnsdrevet er et stokkedrev på den lodretstående skallekværnsbom, der kan kobles til og fra stjernehjulet; Dette kaldes at lægge skallekværnen til og slå skallekværnen fra. Ofte er der i møller med skallekværne et ekstra stjernehjul til skallekværnen, for at sikre den rigtige opgearing. Øverst går skallekværnsdrevets tap i en tapbjælke. Drevet er mindre end de andre kværndrev for at øge farten, da skallekværnen kører ved høj hastighed. På grund af den høje hastighed har skallekværnen en sikkerhedsstopper i form af et palletøj der skal hindre at stenen standser for brat.

Fra Landsled Mølle får vi en detaljeret tegning og beskrivelse af palletøjet:

Palletøjet er at ligne ved et lommerur, som bliver trukket ved hanken. Når møllen trækker skalkværnen, overføres kraften fra takhjulet til palleklodserne. Men standses møllen, står takhjulet stille, og klodserne må passere forbi takkerne. Vinkelfjedrerne holder klodserne i bund og de 3 bolte, som holder pallen sammen, går også igennem klodserne.”