krans

Kamhjul er betegnelsen for en bestemt type hjul, der var at finde i både vind- og vandmøller. Som eksempel kan nævnes at hathjulet og stjernehjulet i en hollandsk vindmølle er kamhjul, lige som gravhjulet i en vandmølle er det.

Kamhjulet er bygget op af en krans, der ofte var af eg. Kransen kunne have en ekstra slidflade af jern. Inden i kransen sidder fire arme, to på hver led, som til sammen danner en ramme hvorigennem den pågældende aksel, som kamhjulet sidder på, løber. For yderligere at stive hjulet af, er der på armene, langs kransens inderside, monteret fire skiver af træ. Pga. deres halvmånefacon benævnes de måneskiver. I nogle vindmøller var hathjulets måneskiver mærket, så man på den måde kunne vide hvordan vingerne stod uden for møllen.

I yderkanten af kransen er der lavet huller til et varierende antal kamme, afhængig af hjulets størrelse. Kammene er det, der sætter kamhjulet i stand til at gribe ind i møllens forskellige stokkedrev. Det kan være krondrevet, der går i forbindelse med henholdsvis gravhjul eller hathjul, eller det kan være de stokkedrev der kobler de forskellige kværne til det store stjernehjul.

Det er nødvendigt med stor præcision, når møllebyggeren beregner kammenes krumning, så de får det helt rigtige indgreb i stokkedrevet. Hvis ikke kamhjulet var støbt i jern, så var kammene lavet af hårdt træ så som bøgetræ, hvidbøg, rødbøg eller æbletræ. I kransen er der lavet hul til kammene og på indersiden af kransen stikkes en besætter igennem hver enkelt kam. En besætter er en jernspiger med et knæk for oven, der sikrer kammenes placering. Derudover var der imellem kammene placeret træstykker, dammer, for at holde afstanden. Hvis kammene blev løse kunne de ”fores” ved at man svøbte dem i sejldug. Hvis kamhjulet skulle forsynes med nye kamme sagde man at hjulet skulle kammes op.