opstrøms

Mølledammen var enten en naturlig sø eller en anlagt dam. Størrelsen varierede fra 50 tønder land helt ned til en 1 tønde land. Det var helt afhængigt af forholdene hvorvidt det var nødvendigt at rense mølledammen. Nogle rensede flere gange på en sommer, mens der andre steder slet ikke blev oprenset, eller kun med intervaller på 10-15 år. Mølledammen fik tilført vand via vandløb, så som en å eller en kilde.

Flodemål, i form af pæle eller mærker på møllens træværk, blev brugt til at holde øje med at den vedtagne vandstand blev holdt. Vandstanden havde stor betydning for lodsejere oven for møllen, der ikke ville have deres jord oversvømmet. Med i billedet af forholdene for vandmøllerne hører, at der kunne ligge flere møller efter hinanden med en indbyrdes afstand på 100-150 meter. I sådanne tilfælde var møllerne afhængige af nedstrøms kollegaer for bagflod og opstrøms kollegaer for opstemningsreserve.

Om sommeren skulle flodemålet holdes, for at mølledammen kunne bruges som eng til græsning og høavl. Denne type vandmølle, hvor mølledammen var drænet forår og sommer, kaldtes en vintermølle.