malegods

Fra melkværnene løb malegodset videre til sigten for at få skilt mel fra klid. Der blev løbende udviklet nye og bedre typer sigter. En af de ældste typer er en slagsigte. Den er anbragt i forlængelse af kværnen i en trækasse, hvortil malegodset føres gennem et nedløb af træ. I trækassen er en sigtepose udspændt i hele kassens længde på to stænger. Stængerne har forbindelse til en anordning, der i sidste ende får en stang til at gå imod nogle ekstra stokke, der stritter ud for neden på krondrevet. Når krondrevet drejer aktiveres slagsigten, ved at en stang går mod de ekstra stokke, hvilket giver de rystende bevægelser. En af de få bevarede slagsigter findes i Kaleko vandmølle tæt ved Fåborg.

Centrifugalsigten var et nyere sigteapparat opfundet i 1867. Den har, lige som tromlesigten, en tromle men forskellen er at centrifugalsigten har monteret vinger, der kaster melet ud mod sigtefloret. Lidt senere blev plansigten udviklet. Som navnet indikerer, var det nye her at sigtefloret var vandret, hvilket det også var på de håndsigter der blev brugt før slagsigten. Håndsigten, som var et vandret sold, blev kaldt en timse lige som det hed ’at timse’.