konsistensfedt

Det var af afgørende betydning at holde møllen velsmurt, for at passe på den og for at sikre den største grad af effektivitet. I spørgelisterne spørges der ind til smøring af henholdsvis vingeakselens lejer og kamsmørelse.

Sølelejet og bagtaplejet på hollandske vindmøller skulle altid være godt smurte. Der kunne være forskel på hvad man brugte sommer og vinter og til de forskellige lejer. Fra Ubberup og Øresø møller fortælles:

"talg var et meget brugt smøremiddel og det fandtes i alle møller - dengang. Over sølen var mange steder en lille trækasse uden bund, tæt ned mod sølen og der lå altid et stykke talg så hvis sølen ’varmede’, blev talgen eller ""tællen"" blød og sank ned og smurte sølen. Ligeså lå der et stykke talg ved alle tappe i møllen, men musene var jo slemme forbrydere, skønt i de fleste steder havde en møllekat til at holde utøjet væk."

Man ville så gerne have en eller flere katte i møllen til at jage mus og rotter og fra Ørslev Mølle fortælles at man nogle gange tøjrede kattene i møllen så de kunne vænne sig til møllens lyde!

Andre brugte smøremidler til lejerne var tælle, konsistensfedt, maskinolie, vognsmørelse og bomolie, som er olivenolie af dårligere kvalitet end spiseolie. På Sø Mølle blev sølelejet smurt med svinefedt i form af ister og flomme.

Kamhjulene kan betegnes som møllens tandhjul og for at de kunne køre optimalt var det nødvendigt med kamsmørelse. Her brugtes ofte tælle, talg eller voks, smeltet og blandet med grafit. Hestefedt og olie kunne også være tilsat. Fernis nævnes også som smørelse til kamhjul, hvilket kan undre da det jo tørrer ind til en hård masse. Nogle havde dog den tanke, at fernis kunne lægge sig som et lag på kammene og derved beskytte mod slid.

For både lejer og kamhjul gjaldt det, at smørelsen afhang af om det var jern eller træ der skulle smøres. Træ smøres med vegetabilske eller animalske smøremidler, mens de mineralske smøremidler kun kan bruges til jern, da de blødgør og dermed ødelægger træ.