søleleje

Sølelejet er det forreste leje, som den forreste del af vingeakselen kaldet, sølen, løber i. Sølen er rund og lejet er et leje med form som en halvcirkel, som skal holde sølen på plads under vingeakselens rotation. Hvis lejet var af træ var det som oftest et pokkenholtsleje. Pokkenholt var meget velegnet fordi træet er meget hårdt og tæt og derudover er både selvsmørende og resistent over for bl.a. ild. Som søleleje sås dog også ofte en sølesten. Stenen kunne enten være en gammel gravsten, en granitsten eller en almindelig marksten hugget til.

Nogle steder anvendte man en belgisk sølesten, som var velegnet fordi den er en olieholdig skifersten, der har en selvsmørende effekt. Den skal være tilpasset vingeakselen meget nøje, da der ellers hurtigt vil ske et brud på stenen. Belgisk sølesten blev også betegnet som ’katpissten’ fordi den lugtede grimt af kat.

Sølelejet hviler på en sølepude af træ, der igen hviler på en svær bjælke kaldet vejrbjørnen. Vejrbjørnen er i hver side fæstnet til saksbjælkerne.