hanebånd
- hanebaand vennebjerg
- hanebånd rær
De ældre møllehatte fra før 1840 var ofte bådformede hvorimod de nyere er løgformede. Den bådformede hat har hanebånd i toppen og krumme spær. Den er asymmetrisk med højest rejsning mod vingerne.
Der er en fin beskrivelse af den løgformede hat på Nygård Mølle:
”[Hatten er] rund, spids foroven som øverste halvdel af et løg. 8 alen i diameter på bredeste sted (udvendigt mål). Konstruktionen består af 12 spær formet således [skitse Nygård]. Disse forbundne 2 og 2 naboer med lægter formede som cirkelafsnit. Lægterne beklædt med fjæl, disse med pap.” (Nygård Mølle)
På en løgformet hat er der ofte en konge på toppen. Kongen er et hvidmalet spir af træ med en kugle på. Navnet kommer af at den ligner en keglekonge.
Hatten er forsynet med enten en eller to stormluger ved akselhovedet. Stormlugerne giver mulighed for f.eks. at reparere vingeakselen eller fastgøre armkilerne, som holder armene fast til akselhovedet.
