hørdug

Nogle møllere syede selv deres sejl, mens andre købte dem færdige. De kunne være i én længde eller syet sammen af flere stykker. Man reparerede selv sejlene bl.a. ved brug af sejlnåle.

”Som ”fingerbøl" til at trykke nålen igennem sejlet med, brugte man en læderrem fastspændt om hånden, inde i hånden med et jernstykke med en lille fordybning i til nålens hoved." (Ørslev Mølle)

Nye sejl var en stor udgift, og de blev derfor på mange møller brugt til de rådnede op. Det var ikke nødvendigvis sådan at man skiftede alle sejl samtidig. Nogle gange kunne der langs Vestkysten købes strandingssejl fra forliste skibe og andre igen syede sejl af melsække.

Et lærredssejl kunne være en hørdug eller en hampedug. Ravndug var et meget tæt og fast vævet lærred, noget lettere end almindelig sejldug. Da ravndug er en væveteknik, kunne den være udført i forskellige materialer. På Melløse Mølle fortælles om ravndug i bomuld. Engelske møllesejl var særligt fine sejl vævet af den bedste bomuld, der var tilgængelig i England pga. deres kolonier.