tud

I ringkarret var et tudhul, som ledte melet videre gennem tuden til enten melsæk eller sigte. Tuden var et trærør på ca. otte gange otte tommer, der løb fra kværnen ned til broloftet. Nogle steder blev tudhullet, og den øverste del af tuden over loftet, kaldet udløbet. Andre steder blev både hul og tud kaldt tuden under et.

I tuden var monteret et skod, så man kunne lukke for melet. Der var et reb eller en stang op til kværnloftet, så man kunne sætte for melet her oppe fra. Dette var vigtigt, for at man kunne holde møllen i gang, men samtidig sikre at hver mand fik sit eget mel. Når den ene mands korn var kommet igennem kværnen, satte man skoddet for, og mens man fik hægtet sækken af tuden, kunne man så begynde at kværne det næste korn. Man måtte selvfølgelig også sætte for, når man startede på en ny type korn.