kran

Før der kunne bildes, var det nødvendigt at vende kværn, hvilket vil sige at man løftede løberen fri og lagde den ved siden af kværnen på et underlag af træ kaldet et stenlad. Den store tunge kværnsten var ikke nem at flytte med, så da man begyndte at bruge kran lettede det arbejdet væsenligt. Når møllen havde en kran, var der hugget kranhuller i løberen, som kranens klo kunne gribe i.

Hvis kværnen skulle vendes uden kran, måtte man først få løftet den lidt med f.eks. et koben. Derefter kunne man stikke en trækile med håndtag ind, kaldet en ters. Der kunne også bruges en bræktrappe; en trappeformet ters hvormed man kunne øge hældningen i arbejdet med at få løberen op på højkant for derefter at vende den rundt. For at få stenen helt op måtte man dog bruge en øjenstang og enten talje eller håndspor. Ved loftet var der en bom med en talje som blev stukket ind under stenen og op i øjet med en løkke, der blev så stukket et træ igennem kaldet øjenstangen og så trukket op og vendt om og firet ned på ladet. På stubmøller kunne man bruge vingeakselen som bom. Hvis ikke der blev brugt talje, kunne to mand tage fat med håndspor i stenens ene side og løfte den videre op med hjælp fra øjenstangen.