bilde

For at møllen kunne opretholde sin effektivitet var det vigtigt jævnligt at bilde kværnstenene. Dette arbejde bestod i at hugge strålerne skarpe igen. En skarp kværn udnyttede møllens energi bedst muligt. Når kværnen var blevet bildet, sagde man at den kunne gå en bildegang, hvilket svarede til det antal tønder den kunne male inden der skulle bildes igen. Dette antal afhang af hvilken type kværnsten man benyttede. Rhinske sten var f.eks. blødere end kunststen og skulle derfor bildes oftere. De fleste anfører dog at det var almindeligt at få bildet cirka hver fjortende dag, når der var blevet formalet en 300-400 tønder. På nogle møller førte man en bildebog, hvor man noterede hvor ofte der blev bildet, og hvor meget mel man formalede på de enkelte kværne. På stubmøller og hollandske møller blev der altid bildet i stille vejr, hvor møllen alligevel ikke kunne udrette så meget.

Når man bildede nye kværnsten eller helt nedslidte kværnsten, kaldtes det opstråling. Hvis man huggede nye stråler på gamle sten hed det omstråling.