kværn

Hvor mange kværne en mølle havde varierede med møllens størrelse, da det jo var afgørende for hvor mange kværne den kunne drive. Man kan groft opdele kværnene i to typer; Det der i daglig tale blev kaldt en skråkværn med to sten, og skallekværnen med kun én sten. På skråkværnen er det den vandrette flade mellem de to sten der er arbejdsfladen, hvor det på skallekværnen er den lodrette kant mod kippen.

Den måde skråkværnen var bildet på var afgørende for hvad den blev brugt til. Når den blev brugt som gruttekværn til formaling af foder, var balkerne f.eks. smallere end det var tilfældet når den blev brugt som melkværn. Gruttekværnene blev også ofte betegnet som ”de små kværne”. I nogle møller var melkværnene igen delt op i henholdsvis rugkværn og hvedekværn, men det afhang af hvor mange kværne den enkelte mølle var udstyret med.

En sigtekværn er udtryk for en skråkværn der er forbundet med en sigte, så alt malegodset kommer igennem sigten, inden det kommer ud i sækkene.

Skallekværnen kunne bruges som grynkværn til bl.a. byggryn.

Boghvedekværnen er en skråkværn med fast sejle og grov bildning. Meningen er at skallerne skal springe fra kernerne uden at de bliver mast.