skæppe

Vind og vandmøller

Mål og vægt havde en afgørende betydning for både mølleren og hans kunder. Det var møllerens ret at tolde af kundernes korn, for på den måde at få hans betaling. Dette foregik med en toldkop, der var mærket med myndighedernes stempel, så man kunne være sikker på at den målte præcis en attendedel skæppe, hvilket svarer til lige knap en liter. Fra Lemvig Mølle omtales denne form for betaling som maleløn. Andre steder, som f.eks. Kappel Mølle, bruger man kun betegnelsen maleløn senere, da man (fra 1917) ikke længere må bruge toldkop, men modtager betaling i form af et aftalt beløb per tønde.

En tønde svarer til 139,121 l. og en skæppe er en ottendedel tønde (17,39 l.). En skæppe var et meget brugt mål på møllen og man havde derfor som regel et skæppemål.