bagvind

"En møllersvend skulle kunne bedømme en optrækkende byge, om der kunne være fare for at der kom storm med den eller om det var en byge "på gled" som ville trække vinden med sig. Kastevinde, så måtte han være parat til at få svikket i rette tid og i tilfælde af kastevind være parat ved drejeværket "krøjeværket". - samtidigt skulle møllen (kværnen) passes og der var tider hvor der var nok at gøre, især hvor der kun var en mand på møllen. Det gjaldt som altid om at udnytte vindene mest muligt." (Ubberup)

Vinden var et af møllerens vigtigste redskaber, men krævede samtidig et vågent øje da det jo er en uregelmæssig kraft. Bygevejr førte ofte luskevind eller stærkere stødvind med sig, så mølleren måtte være klar til henholdsvis at svikke og krøje møllen. Det var blandt andet nødvendigt at krøje møllen så den ikke gik i bagvind, hvilket vil sige at den fik vinden ind på bagsiden af vindfanget.

Storm og torden krævede også stor agtpågivenhed. Ved Vesterhavet sagde man at et tegn på storm var når mågerne søgte ind over land ude fra havet. Ved storm måtte man sejle af for ikke at ødelægge møllen, og i torden sejlede man af og satte møllen i saks for ikke at tiltrække lyn.

Selv om storm ikke var ønskelig, så var en stærk vind nødvendig for at kunne køre med skallekværnen, der kørte ved meget høj hastighed. Stærk vind blev derfor betegnet som skallevind.