perseside

Stubmølle

Stubmøllen har to lofter, da det er nødvendigt at holde størrelsen nede for at være i stand til at kunne dreje hele møllen. Det underste loft er broloftet eller sækkeloftet, og det øverste er kværnloftet. Øverst i møllen er altså kværnen(e), og neden under er tuden, hvor sækkene fyldes og derefter fragtes væk.

De enkelte afdelinger af et loft i møllen kunne også have betegnelser alt efter deres brug, så som broloftets perseside. Sækkesiden er på bagsiden af møllen, hvor sækkene hejses op til kværnloftet. Persesiden er den side hvorfra man betjener persen. Persen er møllens bremse og betjenes ved to reb, det ene ender på broloftet, det andet hænger ind ved skroget, så det kan nås fra jorden. Når man standser møllen ved hjælp af persen, skal man gøre det forsigtigt og langsomt (man skal bremse "småt") ellers vil den "støde", og man risikerer at ødelægge akselhovedet, akselens svageste sted, som jo uvægerligt vil tage vinger og adskillige drevs kamme med.