skalgods

Lige som rug og hvede, blev byg først behandlet på skallekværnen hvis det skulle bruges til gryn eller brødmel. Herefter blev bygkernerne betegnet som skalgods og affaldet (skaldelene) som pillemel der blev brugt til foder. Skalgodset blev nu videreforarbejdet til perlegryn eller bankebyg.

Perlegryn var hele gryn som var pillet helt rene og runde. Fra Nygård Mølle fortælles det hvordan man først gav et større parti en let omgang på skallekværnen, hvorefter det stod og blev koldt inden man gav det sidste omgang.

Når byggen er afskallet kaldes det Bankebyg. Når bankebyg ledes over en skarp rhinsk kværn, brækkes det til de forskellige slags gryn, som kan udsorteres når det passerer en grynsorterer eller en grynsigte. En grynsorterer kan sammenlignes med en melsigte og arbejder på samme måde, men floret er ståltrådstvist. Når grynene har passeret grynsortereren, er et meget fint grynmel tilbage. En grynsigte havde forskellige maskestørrelse til forskellige grynstørrelser, det kunne både være fine, mellem eller grove gryn.

Byggen blev overvejende brugt til dyrefoder men blev også brugt til gryn og i sjældnere tilfælde bygmel. Så fik byggen kun en let behandling på skallekværnen og kom over bygmelssigten til sidst.